Hvor meget bly skal jeg bruge til Uv-jagt?

Der er flere ting der afgør, hvor meget bly du skal bruge til undervandsjagt. Som udgangspunkt skal de fleste bruge omkring 1 kilo bly pr 10 kilo de vejer i en 5mm dragt. Bruges der en 7mm dragt skal der typisk tilføjes 1-2 kilo. Hvis du vejer 80 kg og bruger en 7mm dragt skal du bruge omkring 10 kilo. 

Blylodder til UV-jagt og dykning

I en neoprendragt er der så meget opdrift, at det er nødvendigt at have bly på, når man skal dyrke uv-jagt eller dykke. Hvis du ikke bruger bly, er det ikke muligt at komme mere end et par meter ned, før du stiger til vejrs som en korkprop.

Bly er kompensation for den opdrift der er i din dragt

Hvor meget bly du skal bruge afhænger af flere ting. For det første afhænger det af, hvor tyk en dragt du bruger. Der er naturligvis mere opdrift i en 9mm dragt sammenlignet med en 3mm. 
Derudover spiller det også en stor rolle, hvor langt du skal ned. Jo længere ned du kommer, jo mere bliver både din dragt og lunger presset sammen. Allerede på 10 meter, har du mistet halvdelen af den opdrift du havde i overfladen. Derfor er det vigtigt, at er opmærksom på hvor meget bly du har på, da den korrekte mængde i høj grad afhænger af, om du skal ned på 5 meter eller 20. 

Saltindholdet spiller også en rolle. Hvis du vil øve dig i fridykning i en sø, skal du bruge lidt mindre end normalt. Bly kan med fordel fordeles ud på kroppen, så man både har lidt på sine ankler, i sit blybælte samt vægtvest. Dette giver en bedre balance i vandet samtidig med at det er mere komfortabelt. 

Coated eller ikke coated bly

Bly er et giftigt materiale, som man ikke skal arbejde med uden beskyttelse. Derfor skal man aldrig købe hjemmelavet bly, hvis man er i tvivl om hvorvidt det er coated. Hvis man køber sit bly på nettet er du altid på den sikre side.