Bøjer til uv-jagt

En bøje/flåde til undervandsjagt har mange fordele. Det kan være svært for skibe og både at se dig i vandet, hvis du ikke har en bøje eller flåde med i vandet. Det er altså mere sikkert at dykke med en bøje eller flåde, da dine omgivelser lettere får øje på dig. Derudover giver en bøje dig mulighed for at opbevare ting. Det er oplagt at montere sin fish stringer herpå, så man har styr på sin fangst, uden at den er spændt fast til ens blybælte. Den giver også mulighed for at opbevare udstyr - eksempelvis en ekstra harpun. Er man ude på et længere dyk, kan det også være en god ide at medbringe en flaske vand eller noget at spise. Jo større din bøje er, jo større chance er der for at både får øje på dig. Derfor anbefales det altid, at man har en bøje med ud når man skal dyrke undervandsjagt. Som udgangspunkt findes der tre forskellige typer, som du kan læse mere om herunder

Torpedobøjen

Torpedobøjen er nok den mest almindelige dykkerbøje til undervandsjagt. Den er billig og dens størrelse gør den nem at trække efter sig. Der findes to forskellige typer af torpedobøjer. En model i ren PVC uden inderblære. Denne type er den billigste, men den går let i stykker da den ikke er ret godt beskyttet mod rifter og lignende fra sten. 

Dette kan man undgå ved at bruge en torpedobøje der har et kraftigt stof samt en inderblære af PVC. Den koster en smule mere, men det er en god investering da den er langt bedre beskyttet og slidstærk. Da begge typer er meget lette, kan de stabilisers ved at anbringe et kilo bly i bunden. Dette sørger for at bøjen oprejst og ikke “ligger sig ned”. Det betyder også at din sikkerhed er langt bedre, da det påmonterede dykkerflag ikke ender under overfladen hvor ingen kan se det. 

De fleste torpedobøjer er udstyret med stropper hvor der kan placeres karabinhager til udstyr samt montering af sin bøjeline. Grundet størrelsen er det begrænset hvor meget udstyr til sin uv-jagt der kan placeres på en bøje af denne størrelse, men det er muligt at placere ting som fangstnet og andre mindre ting herpå.  

Flåde / svømmebøje 

Vil man gerne have en større synlighed og plads til mere uv-udstyr kan man opgradere til en såkaldt flåde - også kaldet svømmebøje. Det ligner en mini-udgave af en gummibåd og kan rumme langt mere udstyr ligesom den grundet sin størrelse er mere synlig for skibstrafik. Skal man tilbagelægge store afstande kan man placere sin overkrop på flåde imens man bruger sine ben til at svømme. Det har den fordel at man kan slappe mere af samtidig med at man svømmer. Jo mere udstyr man placerer på sin bøje jo tungere bliver den også, hvilket kan gøre den tungere at trække efter sig. Hvad der er bedst afhænger af hvor og hvor længe man skal undervandsjage. Hvis man på forhånd ved det bliver en kort tur langs stranden er det for de fleste ikke nødvendigt at bruge en stor flåde, hvorimod det giver god mening hvis man er afsted i flere timer og skal svømme langt. Det er ligeledes muligt at placere sine fisk på flåden hvilket er en fordel hvis man skal tilbagelægge en stor afstand for at komme tilbage på land. 

En anden fordel ved at bruge en flåde er, at den kan bruges som en rygsæk hvis der placeres nogle stropper dertil. På den måde kan man placere alt sit udstyr til undervandsjagt på bøjen hvorefter den kan tages på ryggen indtil man kommer ned til vandet. 

Mineflåde

Mini-flåden er ligesom den originale flåde blevet et populært valg blandt de danske undervandsjægere. Den har mange af de samme fordele da den også er udstyret med et utal af lommer og spænder, som gør det nemt at medbringe selv store mængder udstyr til sin undervandsjagt. Den er ligeledes nem at  stabilisere med lidt bly i bunden mellem yderpose og inderblære. Man skal dog være opmærksom på, at den også har et stort minus, da den ikke er ret synlig i forhold til de to andre muligheder. Fælles for alle mini-flåderne er, at deres meget lave profil gør dem svære at få øje på for skibstrafik. Dette gør den bedst egnet til kystnære dyk hvor skibstrafikken er minimal. 

Line til uv-jagt

Med en line fra din harpun til din dykkerbøje er det nemt at holde styr på din dykkerbøje. Den helt traditionelle line - også kaldet tørresnoren - følger ofte med når man køber en bøje. Selvom den kan bruges, udskifter de fleste den med en anden model da den er nem at blive viklet ind i. Der findes liner også elastiske liner, som med tiden er blevet meget populære. Som navnet antyder kan de strækkes ud, hvilket gør dem behagelige til at trække sin bøje da den bliver tæt på dig, men samtidig kan strække sig hvis det er nødvendigt. 

Når man skal vælge sin line til undervandsjagt skal man altså både overveje hvilken type der passer bedst til en samt hvor lang den skal være. Hvis man har planer om at dykke 20 meter ned, skal linen gerne være lidt længere eller kunne strække sig længere end det for at undgå den gør modstand.