Neopren sokker til uv-jagt og vandsport 

Neopren sokker har mange fordele. De sørger for at dine fødder ikke blive kolde, hvilket ofte betyder du får krampe. Samtidig sørger de for, at dine fødder ikke får rifter, når du går i vandkanten eller over grus. De fleste neopren sokker har en skridsikker sål, der gør det lettere at gå på glatte overflader. De sørger også for, at du ikke bliver brændt af brandmænd, når du er ude i vandet. Ved at placere dem under din dragt, er der minimal vandgennemstrømning. 
Hvis du bruger dem til uv-jagt, vil de samtidig gøre det mere behageligt at have dine finner på, som ellers kan være hårde ved dine fødder. 

Neopren sokker 3mm eller 5mm tykke?

Jo tykkere dine neopren sokker er, jo nemmere er det at holde varmen. Om sommeren er det for de fleste tilstrækkeligt, at bruge en tykkelse på 3mm. I de kolde måneder foretrækker de fleste 5mm for bedre at kunne holde varmen. Når du er på uv-jagt, er det vigtigt at dit udstyr holder dig varm, så du kan blide ude i lang tid. Hvis de er for små, mindskes blodomløbet hvilket kan resultere i krampe og ubehag, samtidig med at det bliver sværere at forblive varm varmen. 

Hvis du bruger dem med svømmefødder, er det vigtigt at størrelsen passer når du har dine neopren sokker på. 

Forlæng levetiden på dine neopren sokker 

Neopren sokker er skrøbelige på land. Hvis man går henover grus og sten, går der hurtigt hul på sokkerne, hvilket nedsætter deres evne til at holde dine fødder varme. Selv dine negle kan lave små huller i neopren, hvis det ikke er ret tykt. Derfor er det vigtigt, at man er forsigtig når man tager dem på. Ved at bruge et par crocs når du går til og fra havet, forlænges levetiden betragteligt.  Når du først er ude i vandet, kan dine crocs nemt placeres på din bøje. 

Kan neopren sokker repareres? 

Det er muligt at reparere dine sokker, hvis skaden ikke er stor. Der kan købes en lim, der kan lappe små huller. Selvom et hul kan lappes, vil deres evne til at holde dine fødder varme stadig være nedsat. Om sommeren betyder det måske ikke så meget, hvorimod det kan gøre en stor forskel om vinteren. Da det er en lille investering der kan gøre en stor forskel, er det vigtigt at de fungerer efter hensigten så du ikke bliver kold. 

Neoprensokker er billige

Et par neopren sokker er billige, så hvis de er blevet slidte eller gået i stykker, kan det godt betale sig at købe et par nye. Hvis det er forskellen på en god eller dårlig tur i vandet, er det en nem beslutning.