Svømmefødder til uv-jagt og vandsport
Svømmefødder til uv-jagt
Svømmefødder til uv-jagt kaldes oftest bare for finner. De er længere og mere fleksible, end dem der anbefales til andre typer af vandaktiviteter. De adskiller sig hovedsageligt ved at have lange finneblade og ingen hælremme. Modsat scuba-dykning er der fokus på så stor kraftoverførsel som muligt, så man har en stor fremdrift, selv når man ikke anstrenger sig. Det har den fordel, at man ikke behøver at bruge ret meget ilt, for at komme ned til bunden og på den måde kan holde vejret i længere tid. For at få det bedste resultat er det altså vigtigt, at du bruger en lang finne, der gerne skal være 1-2 størrelser større end normalt, så du også har plads til at have et par neoprensokker i fodlommen.
Det er også muligt, at finde en såkaldt vinklet fodlomme. Dette kan give en endnu bedre kraftoverførsel og samtidig oplever de fleste, at de er mere behagelige at bruge.
De bedste finner til uv-jagt er altså nogle der både er behagelige at have på, og samtidig kan få dig ned til bunden uden at anstrenge dig.
Svømmefinner
Svømmefinner dækker som nævnt over en bred vifte af forskellige typer finner. Det du skal være opmærksom på, er at du køber nogle der er designet til netop det de skal bruges til. Du kan sagtens bruge en standard-model, men hvis du eksempelvis bare skal snorkle i overfladen på din ferie, vil et par der er designet til scuba-dykning ikke være optimale.
Svømmefinner findes altså i forskellige længder og materialer, alt efter hvad de er designet til. Du kan læse mere om, hvad vores forskellige modeller passer bedst til, under vores produktbeskrivelser.
Forskellige materialer til finner
Plastik er det billigste materiale til dine finner. Det betyder dog ikke, at du ikke kan finde et par gode svømmefødder i plastik. Kvaliteten er de sidste år steget gevaldigt af denne type. De er enormt slidstærke hvilket gør dem meget populære. De er stadig ikke lige så elastiske som glasfiber eller carbon, men er til gengæld billigere.
Der laves også modeller i glasfiber, som prismæssigt ligger mellem plastik og carbon-finner. De er også ganske holdbare og går ikke let i stykker. Carbon-finner er den højeste kvalitet du finder til dine finner, da de næsten intet vejer og samtidig har en enorm fleksible der giver den ultima kraftoverførsel i vandet. Som begynder kan man sagtens bruge et par finner i plast uden at føle sig hæmmet. Det er først efter man har prøvet den bedste kvalitet, at man ikke selv kan leve uden.
Bedste hårdhed til finneblade
Finner der er lavet i plastik, har sjældent valgmuligheder når det kommer til hårdheden af finnebladene. Det har finner lavet i carbon til gengæld, hvilket giver flere muligheder. Typisk kan man vælge fra 1-5 i hårdhed. Selvom et par stive blade i princippet kan give en anelse mere kraft i vandet, er det ikke nødvendigvis en fordel. Uv-jagt skal være sjovt og behageligt, selvom man er ude i flere timer. Derfor vælger de fleste undervandsjægere et par finner der er bløde og elastiske. Undervandsjagt handler ikke om hvem der kan svømme hurtigst, men derimod om at kunne være i timevis ude i vandet og samtidig være fysisk på toppen. Hvis man overanstrenger sine muskler og får krampe, bliver man nødt til at gå op af vandet. Du kan minimere chancen for dette ved at bruge nogle mere elastiske blade.
Svømmefødder tilbud
Svømmefødder findes i mange forskellige prisklasser. Det kommer typisk an på, hvilket materiale og kvaliteten. Vi har jævnligt tilbud på vores svømmefødder, så du kan gøre et godt køb. Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev får du som den første besked, når vi har nedsatte priser på vores modeller.
Hvad koster svømmefødder?
Prisen på svømmefødder afhænger af, hvor god kvalitet de er lavet i. De billigste koster omkring 300kr hvorimod du må betale ekstra for den gode kvalitet, der ligger omkring 1000kr
Svømmefødder til voksne
Svømmefødder til voksne er længere end dem til børn. Dette skyldes, at du kan få krampe, hvis de er for lange i forhold til hvor stærk dine ben og lægmuskler er. Af den grund, vil de finner der laves til små fødder altså ikke være lige så lange, som dem der bruger en større model.