Personen bag

Mit navn er Nikolaj og jeg lavede webshoppen i 2022. Uv-jagt er for mig en kæmpe passion, som jeg nyder i selskab med kammerater. Jeg har dyrket undervandsjagt i mange år og tager afsted hver gang muligheden byder sig. Jeg synes det er en fantastisk sport, hvor man altid kan forbedre sig og rykke sine grænser. Uv-jagt giver mig mulighed for, at opleve naturen på en anderledes måde, samtidig med at jeg på en bæredygtig måde kan finde min aftensmad. Den ro der sænker sig over en, når man dykker ned blandt fiskene er svær at beskrive. Det bliver til et slags frirum hvor alle ens hverdagstanker forsvinder indtil man er oppe af vandet igen. Jeg bliver aldrig træt af at observere livet i havet og blive klogere på fiskenes adfærd.

Mit mål med siden

Webshoppen er er lavet med henblik på at give dig gode oplevelser. jeg dyrker selv undervandsjagt og har mange års erfaring, hvilket betyder du får den rette vejledning. Jeg tester selv vores udstyr i vandet, hvilket give de bedste forudsætninger for, at du ender med det udstyr der passer dig bedst. Jeg stræber efter at have et stort udvalg af kvalitetsprodukter i forskellige prisklasser så der både er noget for begynderen og den erfarne undervandsjæger.

Jeg håber også at kunne være med til at udbrede kendskabet til uv-jagt, så endnu flere kan komme ud og få nogle uforglemmelige oplevelser i havet. Danmark har massere af kyststrækninger, så der er massere af plads til nye uv-jægere langs de danske kyster.

Hvis du gerne vil prøve uv-jagt før du investere i udstyr udbyder jeg også undervisning hvor udstyr kan lånes gratis.

 

Kontakt:

Telefon: 30743204
Email: info@danskuvjagt.dk