Indledning
Hvis du er i tvivl om harpunfiskeri er noget for dig, håber jeg at kunne overbevise dig i denne blog. Udover at det er rigtig sjovt at dyrke undervandsjagt, er der en masse gode ting der følger med, som du kan læse mere om herunder.
Hvad er harpunfiskeri?
Harpunfiskeri kaldes også undervandsjagt. I stedet for at stå med en fiskestang, dykker du ude i vandet med en harpun, som bruges til at skyde fisk.
Du skal have et fisketegn for at fiske med harpun.
Harpunfiskeri udstyr
Undervandsjægeren er som minimum iført: våddragt, svømmefødder, maske, snorkel, blybælte samt harpun.
De fleste supplere med yderlige udstyr i form af dykkerur, vægtvest, ankelbly, samt en bøje der ved hjælp af en line er forbundet til din harpun. Disse ting er hverken en absolut nødvendighed eller lovpligtigt, men de vil gøre din oplevelse bedre og samtidig øge din egen sikkerhed, da det er lettere for dine omgivelser at se dig, når du har en bøje med.
Er du på udkig efter en ny harpun, kan du se vores modeller ved at klikke her
Harpunfiskeri er bæredygtigt
harpunfiskeri er den eneste form for fiskeri, hvor der ingen bifangst er. Du fanger altså kun de fisk, som du har lyst til at fange. På den måde slipper undermålere for at få en krog i munden, for blot at sættes ud igen bagefter. Du har heller ingen negativ indvirkning på miljøet, hvilket er et stort problem ved de traditionelle måder at fiske på. Når man dyrker undervandsjagt kan man hurtigt se, hvor mange redskaber fra fiskeri der ender i naturen. Det kan være i form af knækkede liner, eller efterladte ruser og garn, der fortsætter med at fange fisk til ingen verdens nytte.
Dette er samtidig en oplagt måde at holde sig gode venner med de traditionelle stangfiskere på, da de som regel gerne vil have de blink mm der ligger på bunden af havet.
Undervandsjagt er god motion
Uv-jagt er en glimrende måde at få motion på. Ofte flyver tiden afsted, når du ligger og iagttager livet under havets overflade. Det betyder også, at du ofte får tilbagelagt store distancer, når du begiver dig ud i havet. Når man kommer op af vandet, kan man virkelig mærke, har man en skøn træthed i kroppen der gør det nemt at falde i søvn om aftenen.
Oplev havet under overfladen
Med uv-jagt oplever man steder i naturen man ellers aldrig ville have set. Der er massere af flotte områder langs den danske kyststrækning, som man kan opleve helt gratis. For langt de fleste uv-jægere handler det mest om selve oplevelsen man får, ved at observere de forskellige havmiljøer rundt omkring og ikke hvor mange fisk man får med hjem. Modsat scuba-dykkere bliver fiskene heller ikke skræmt på samme måde, da du ikke larmer på samme måde. Du får altså en oplevelse af, at du ikke blot er tilskuer, men selv er en del af havmiljøet.
Ingen stress med harpunfiskeri
Når du dyrker uv-jagt sænker der sig en ro over kroppen. Ens tankemylder forsvinder for en stund, hvilket er en fantastisk fornemmelse. Når du glider langsomt ned mod bunden, er de eneste tanker omhandlende hvornår den næste fisk svømmer forbi dig.
Friske råvare med uv-jagt
En fisk du selv har fanget, smager altid bedre. Frisk fisk er noget af det lækreste man kan få. Derudover er der noget tilfredsstillende ved, at man selv har fanget sin aftensmad - endda på den mest bæredygtige måde overhovedet.
Konklusion
Harpunfiskeri er for alle dem, der godt kan lide at opleve naturen og samtidig sætter pris på bæredygtighed.