Indledning

Det har længe været forbudt at undervandsjage i Øresund, men det blev der i 2010 lavet om på. Forbuddet skyldes, at de lokale fiskere tilbage i 80erne var utilfredse på dykkere, som de mente stjal deres fangst. Dengang blev der fanget store mængder ål, da bestanden stortrivedes der. I dag er ålen desværre truet, hvilket betyder den ikke må fanges. Til gengæld er det lovligt at gå på uv-jagt efter eksempelvis torsk, som der er mange af i Øresund. 

Uv-jagt i Øresund

Øresund byder på spændende undervandsjagt. Hvis du ved hvor du skal lede, er der mange fisk. Stedet er også kendt for sin til tider exceptionelle gode sigt, som er svær at finde andre steder. Modsat andre gode steder, er det ikke usædvanligt at se fritsvømmende torsk. De er ofte så optagede af at spise krabber og lignende, at du kan komme ganske tæt på, før de opdager dig. Bundforholdene varierer som de fleste andre steder, men nedenstående er et normalt syn. Der findes også store muslingebanker som mange arter søger mod efter føde. 

uv-jagt i øresund

Uv-jagt spots i Øresund

Der findes nogle helt klassiske steder at gå i vandet, som oftest holder fisk. Nedenstående spots er meget begynderlige og lette at komme i vandet fra, hvilket er en god ting. Dog betyder det også, at de ofte bruges af andre. Det er altid sjovt at finde nye steder, som ofte også har flere fisk. Brug google maps til at finde nye jagtmarker. 

Knud Rasmussens statuen

Dette er nok et af de mest kendte spots, som samtidig er meget let at komme til. Der er et flot stenrev med massere af liv som afløses af af sandbund. Det er også muligt at finde lerhuler, som torsk ofte gemmer sig i om dagen. Der er en stor artsdiversitet dette sted, da du kan finde et væld af forskellige fisk her. Inde på revet kan du være heldig at støde på en havørred, hvis du er heldig.
Dette sted er ikke lige så godt som det var tidligere, men det er afgjort et besøg værd. 

Kystens perle 

Dette spot ligger syd for Helsingør og er ligeledes et meget tilgængeligt. Du kan parkere på hotellets parkeringsplads som er ganske tæt på vandet. Der er fine stenrev langs det meste af kysten, som jævnligt tiltrækker flotte havørreder. Ude på sandbunden er der ofte mange fladfisk i pæne størrelser. hvis du leder efter en harpun eller håndspyd til din næste tur ku læse mere om dem her

Vrag

Der ligger også et utal af vrag i Øresund, som tiltrækker store torsk. Ofte skal du have adgang til båd, før det er muligt at komme ud til dem. Du kan finde præcise gps lokationer på disse, ved at søge på nettet. 

Du skal dog være opmærksom på, at der ofte er meget skibstrafik. Derfor bør du aldrig dykke uden en bøje, så de har en chance for at få øje på dig. 

Konklusion 

Der er særdeles gode muligheder for en god fangst, hvis du går på uv-jagt i Øresund. Vær opmærksom på de gældende regler og lovgivning og hjemtag ikke flere fisk end du har brug for. 

 

24. august, 2023 — Nikolaj Bersang

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises