Indledning

Som undervandsjæger gør du livet lettere for dig selv, hvis du er forberedt. Der er næsten ikke noget værre end at køre til et bestemt spot, for at konstatere at det er nyttesløst at gå i vandet fordi vandet er helt brunt eller bølgerne vælter ind. 

En god regel er at der både skal have været rolig vind samt fralandsvind et par dage i forvejen, før du er sikker på at der er god sigtbarhed. Er det vestkysten kræver det som regel tre stille dage, før sigten begynder at blive god. 

Hvis du vil lære endnu mere om uv-jagt og hvad man ellers skal være opmærksom på, kan du se mere her: www.danskuv-jagt.dk 

Brug Google satelite til nye spots 

Er du på udkig efter nye spots, man du med fordel kigge på google satellit. Her kan du fra luften se, hvor der er ren sandbund, stenbund eller tangbælter. Dette er afgørende for den fisk du er på udkig efter. Hvis man er på udkig efter fladfisk, er det sjældent man får succes hvis man går ud et sted hvor der er ren stenbund. 

Grenå google satelite

Brug appen Sejlsikkert for at se havstrømmen 

Det er også vigtigt at forstå havstrømmen af flere grunde. Er strømmen kraftig og udadgående, er det vigtigt du er opmærksom herpå af sikkerhedsmæssige årsager. Derudover har havstrømmen også en stor påvirkning på sigten, hvilket heller ikke er uvæsenligt. De fleste pelagiske fisk er glade for strøm, hvilket man med lidt forarbejde kan tage med i sine overvejelser, når man skal beslutte hvilket sted man skal gå i vandet. 

Sejlsikkert screenshot

Konklusion

Hvis du holder øje med vejret og strømmen - også gerne dagene op til - kan du få en ide om sigtbarheden i vandet. Som nybegynder tager det lidt tid at få helt styr på, men ved at følge de grundprincipper i denne blog vil du opleve god sigt næsten hver gang. 

19. juli, 2022 — Nikolaj Bersang

Skriv en kommentar

Bemærk venligst at, kommentarer skal godkendes inden de vises